Sitemap

Stressreducerende evidensbaseret kunst

Der er i de senere år gennemført en del forskning omkring stressreducerende kunst på sygehuse og plejehjem. Forskningen har givet en række interessante erkendelser - blandt andet står abstrakt kunst i lav kurs hos patienter.

Blomster er et af de foretrukne motiver Forskning viser at blomster er et af de foretrukne motiver hos patienter på sygehuse. Frem for alt fotografiske afbildninger af blomster i naturlige, lokale omgivelser.

Kunstens rolle som positiv distraktion hospitalsmiljøet

En stadigt mere omfattende dokumentation viser, at kunst som positiv distraktion spiller en væsentlig rolle for helingen i sygehusmiljøer. Kunst og kunstnerisk udsmykning kan således have indflydelse på længden af ophold på hospitalet, indtagelse af smertestillende medicin, og have positiv indflydelse på blodtryk og puls. Derudover er der positive effekter i form af mindre opfattelse af smerte og større tilfredshed med den service, der ydes. På personalesiden har man bl.a. fundet frem til, at kunstnerisk udsmykning og lyddæmpning kan medvirke til reduktion af stress og dermed færre sygedage og lavere personaleomsætning.

Stressreducerende kunst kan bidrage til lavere smerteopfattelse og mindre nervøsitet

Undersøgelser har påvist bedre smertekontrol, når man blev udsat for en naturscene med naturlyde i et undersøgelsesrum. Distraktioner i form af vægdekorationer resulterede i signifikant fald i smerteintensitet, smertekvalitet og nervøsitet hos patienter med forbrændinger. Brystcancer-patienter viste reduktion i  bekymring, træthed og fortvivlelse i forbindelse med kemoterapi. En undersøgelse på et psykiatrisk hospital viste en klare forskelle i patienternes mentale tilstand når de blev udsat for forskellig former landskabsafbildninger og abstrakt kunst.

Åbne landskaber med dybde Kunst på et hospital skal understøtte behandling og heling. Derfor er det godt med fokus på kunstens fysiologiske påvirkning. Undersøgelser viser, at patienter oftest foretrækker at se på billeder, som er rolige - og hvor motivet er let at forstå og forholde sig til. Som i dette tilfælde, hvor der er tale om roligt vand i et lokalt præget landskab med forgrund og dybde. Foto: Keld Skytte Petersen

Hvilke motiver virker helende - og hvilke gør ikke?

To af de førende amerikanske forskere på området, Ulrich og Gilpin, sammenfattede i 2003 forskningen på området, og kom bl.a. frem til følgende elementer, som virker positivt på helingen: stille eller langsomt flydende vand, frodig vegetation, blomster, forgrund med pletvis åbenhed, parklignende eller åbne landskaber med spredte træer og græs, fugle eller andre ikke-truende dyr.

En undersøgelse gennemført af Nanda og Hathorn i 2006 konkluderede, at patienterne foretrak naturscener og figurativ kunst i forhold til stiliseret eller abstrakt kunst, selv når de sidste var rated som bestsellere i forskellige online plakatshops. Studiet indikerer igen, at kunst i høj kvalitet eller endda populær kunst ikke er er et særligt godt valg i hospitalsmiljøer. Andre undersøgelser viser, at abstrakt kunst således kan have en direkte negativ indvirkning på patienter, når der måles på faktorer som f.eks. blodtryk, puls og egne udsagn.

Det er påvist, at det ikke er uden risiko at bruge kunst, som er tvetydig eller kan fortolkes. Og det lægger abstrakt kunst jo i væsentlig grad op til. Når betragterne er stressede eller i en negativ følelsesmæssig situation, hvilket de ofte er i en hospitalssammenhæng, vil de have tendens til at reagere på en negativ måde i forhold til kunst, de ikke forstår, eller som indeholder negative billeder eller symboler. Pernille Weiss Terkildsen beretter om en situation, hvor en midaldrende kvinde, der har været indlagt i et par uger, fortæller, at hun nærmest er blevet vred på billedet overfor hendes seng, fordi der står nogle sætninger på et fremmedsprog, som hun ikke kan tyde "Mine øjne søger automatisk hen til teksten, og jeg bliver så træt i øjnene af at kigge på det - og det er meget irriterende".

Skal det alt sammen være forår og strutte af sundhed? Nej, det skal det ikke nødvendigvis. I en amerikansk undersøgelse af patienters valg af kunst, var det mest populære billede fotografiet til venstre. Træernes røde og gyldne blade viser, at det er sensommer eller tidligt efterår, noget som kan forbindes med forfald og mismod. Flere af patienterne forklarede, at de kunne se sig selv i scenen og gav dem muligheden for en flugt fra hospitalsverdenen. Foto: Bill Robertson

Et kunstprogram baseret på evidensbaserede principper

I 2006 gennemførte man et kunstprogram på den nye Mays Clinic på M. D. Anderson hospitalet i Texas. Kunsten blev udvalgt efter efter evidensbaseret principper, og ikke efter 'kunst for kunstens skyld'. I forbindelse med projektet gennemførte man en undersøgelse af den valgte kunsts indvirkning på patienter og personale. Projektet er et eksempel hvor man har baseret designbeslutninger på den bedste tilgængelige dokumentation, og derefter evalueret effekten af de gennemførte designbeslutninger.

Målene for projektet var bl.a. at skabe et helende og optimistisk miljø, samt afhjælpe stress forbundet med at opholde sig i et sygehusmiljø. Med denne målsætning og baseret på tidligere undersøgelser valgte man billeder, som alle indeholdt et element af natur.

Ikke truende dyr Amerikanske undersøgelser har peget på, at der også gerne må indgå et element af ikke-truende dyr. Det kan dog naturligvis være forskelligt hvad en person opfatter som ikke-truende. Foto: Keld Skytte Petersen

Når patienterne efter opholdet blev spurgt om kunstens rolle, nævnte de blandt andet, at kunsten tjente til at kunsten afledte opmærksomheden, højnede følelse af hjemlighed, var behagelig, var opløftende, hjalp til at komme af med nervøsiteten, og bidrog til en generel opfattelsen af kvalitet i omsorgen. 89 % af af patienterne var positive og 9 % var negative. Blandt de negative kommentarer var, at  billederne var for fredfyldte og gav for lidt udfordringer.

Personalet havde mange positive kommentarer til kunstens rolle på hospitalet. Bl.a. at kunsten tjente som en positiv distraktion, gav bedre stemning, gav anledning til konversation blandt patienter, indgød tillid, afinstitutionaliserede hospitalet, gav mulighed for flugt fra nærmeste omgivelser, samt var beroligende, afslappende og opmuntrende.

Ud fra de kvalitative data, man indsamlede, uddrog man følgende vigtige temaer for kunstens rolle på hospitalet:

• Helende effekt: Kunst gør, at patienter og personale føler sig bedre tilpas.
• Positive distraktioner: Kunst giver patienter og besøgende til at fokusere på noget andet end egen (og de omgivende personers) tilstand.
• Branding: Kunst forbedrer patientens og pårørendes opfattelsen af plejen på hospitalet, og tjener som et element brugerne kan identificere hospitalet med.
• Hjemlighed: Kunst gør hospitalet mindre skræmmende.
• Afstresning: Patienter, besøgende og personale bruger udvalgte kunstværker til afstresning. Det samme gælder for de ansatte.
• Vejviser: Markante kunstværker tjener som pejlemærker for patienter og besøgende, når de skal orientere sig i bygningerne.

Kilder

• A Guide to Evidence-based Art, Kathy Hathorn, MA, Upala Nanda, PhD, 2008
• På herrens mark i sygehusarkitekturen. En undersøgelse af patienters oplevelser i med og i en dansk sygehusafdeling. Pernille Weiss Terkildsen. 2004.