Det er dejligt at have noget at kigge på, når jeg ikke kan komme ud af sengen

Den psykiatriske patient på stue 11 er glad for billedet med fiskebåden på vandet. Motivet afleder ham fra forstyrrende tanker, og bringer ham ro.

Sonovision har leveret 50 akustikbilleder til psykiatrien i Svendborg

Sonovision leverede i december 2019 et halvt hundrede akustikbilleder til OUHs psykiatriske afdeling i Svendborg. Leverance og billedernes indvirkning på patienter og personale er nu blevet evalueret. Vigtig temaer i evalueringen kan opsummeres som:

  • Naturmotiverne virker beroligende og opløftende på patienterne.
  • Motiverne tiltrækker sig opmærksomhed, og giver patienterne mulighed for at drømme sig ind i landskabet.
  • Billederne giver personale og patienter basis for en ufarlig og ligeværdig samtale om indholdet.
  • Billederne på stuerne giver patienterne en følelse af hjemlighed.
  • Billederne på gangen understøtter patienternes wayfinding.

Samarbejde mellem Sonovision og hospitalet omkring valg af naturmotiver

To afdelingsledere på psykiatrien var sammen med Sonovision med til at udvælge, hvilken motiver, der skulle hænge på væggene. Der blev for afdelingsledernes side lagt vægt på, at billederne skulle virke opløftende og afhjælpe dystre tanker lige fra morgenstunden.

Der blev også lagt vægt på, at billederne skulle vække størst mulig genkendelse for folk i lokalområdet omkring Svendborg.

Projektet synes at være lykkedes. Som en af patienterne udtrykte det:

– Det er dejligt at have noget at kigge på, når jeg ikke kan komme ud af sengen.

 

Læs mere om projekt kunst i psykiatrien på Svendborg sygehus

 

top