Kunst som velfærdsteknologi – der tiltrækker og fastholder medarbejderne

15. januar 2026/ Karsten Andersen / Demensvenlig indretning, Evidensbaseret kunst

Karsten Andersen i dialog med plejehjemsledere om demensvenlig kunst

Velfærdsteknologi forbindes ofte med robotter, ergonomisk aflastning og forskellige elektroniske effektiviseringsløsninger. I denne artikel viser vi, hvordan demensvenlig kunst bidrager til at skabe en mere attraktiv arbejdsplads, da det:

• ✔️ Styrker medarbejdernes arbejdsglæde.

• ✔️ Fremmer medarbejdernes stolthed over at fremvise arbejdspladsen.

• ✔️ Reducerer uro, støj og følelsesmæssig belastning.

• ✔️ Understøtter faglig stolthed og personcentreret omsorg.

• ✔️ Bidrager til fastholdelse og rekruttering af medarbejdere på plejehjemmet.

Sonovisions tryghedsskabende kunst og indretning findes i dag på 60 af landets knap  tusinde plejehjem. Det har givet os en solid indsigt i kunstens potentiale for demensudfordrede beboere og deres pårørende.

Men demensvenlig kunst rummer ydermere et ofte overset potentiale: nemlig muligheden for at tiltrække og fastholde dygtige medarbejdere.

Herunder gennemgår vi otte kendte principper for demensvenlig kunst ét for ét – med fokus på, hvordan de kan påvirke plejehjemsmedarbejdernes arbejdsmiljø med en æstetisk og faglig vinkel. De demensvenlige egenskaber er udvalgt på baggrund af anbefalinger fra Nationalt Videnscenter for Demens og øvrig forskning.

Bemærk: Vi anvender her “kunst” som et samlebegreb for det, der er placeret på væggene. Det dækker over et spekter fra egentlig kunstnerisk udsmykning til hverdagsnære artefakter som amagerhylder, klokkestrenge m.m.

1) Kunst udvalgt og disponeret med sans for æstetik og balance

Vi fornemmer ofte intuitivt, om kunstnerisk udsmykning er opsat med sans for æstetik og visuel balance. En veldisponeret kunstnerisk udsmykning giver vægge, gange og fællesrum et roligt og imødekommende udtryk.

• Medarbejdere er – bevidst eller intuitivt – glade for smukke, gennemtænkte og velindrettede omgivelser. Det styrker stoltheden over arbejdspladsen og påvirker den samlede oplevelse af arbejdsmiljøet i positiv retning.

2) Kunst, der giver udsigt til det grønne

Inden for forskningsområdet helende arkitektur er vinduesudsigt til det grønne et velkendt virkemiddel, når man ønsker at skabe et positivt indtryk af en bygnings rammer. På danske demensplejehjem er det desværre langt fra alle beboere, der har adgang til udsigt over haver og landskaber. I Sonovisions billedunivers arbejder vi derfor bevidst med at bringe sommerlig natur ind i plejehjemmets gange og opholdsrum – også i vinterhalvåret.

• Medarbejdere oplever den grønne, naturbaserede kunst som mental aflastning i en travl arbejdsdag og beskriver ofte rum med gennemtænkt naturkunst som mere imødekommende og mindre institutionsprægede.

3) Kunst, der tiltrækker og fastholder beskuerens opmærksomhed på en positiv måde

Kunst, der fungerer som det, forskningen kalder en positiv distraktion, har evnen til at tiltrække opmærksomhed og fremkalde positive følelser hos beskueren. En gennemtænkt udvælgelse af motiver gavner ikke kun beboerne, men også pårørende og personale.

• Medarbejdere finder faglig og relationel værdi i kunst, der inviterer til samtale, og som giver mulighed for dialog med beboerne på lige fod.

4) Kunst, der fungerer som erindringsværktøj

Afbildninger af genkendelig natur – særligt fotografiske motiver – har evnen til at vække minder og livshistorier hos os alle. I demensplejen er dette særligt værdifuldt, da naturerindringer er noget af det sidste, der slipper vores hukommelse.

• Medarbejdere bruger ofte kunsten aktivt i den personcentrerede omsorg, hvor billederne bliver en indgang til små samtaler, relation og nærvær. Denne mulighed opleves som meningsfuld og stimulerende for fagligt engagerede medarbejdere.

5) Kunst, der fungerer som pejlemærke

Kunst kan fungere som visuelle pejlemærker, der understøtter orientering og wayfinding på plejehjemmet. Når bestemte motiver knyttes til bestemte steder, styrkes genkendeligheden – også for mennesker med demens. Det bidrager til ro i hverdagen.

• For medarbejdere betyder tydelige pejlemærker færre afbrydelser og mindre forvirring i hverdagen, hvilket understøtter både effektivitet og arbejdsglæde.

6) Kunst, der ikke spejler lyskilder og bevægelser

Reflekterende overflader kan skabe uro, misforståelser og utryghed for mennesker med demens. Kunst uden forstyrrende spejlinger giver et mere stabilt og roligt visuelt udtryk.

• Medarbejdere oplever færre situationer, hvor beboere bliver urolige eller misfortolker omgivelserne. Det mindsker konflikter og følelsesmæssig belastning i det daglige arbejde.

7) Kunst uden begrænsende håndlister

Kunst, der ikke forstyrres af tekniske elementer såsom håndlister (gelændere), understøtter oplevelsen af hjemlighed. Vægflader uden håndlister giver ydermere mulighed for en fri disponering af kunsten på væggen.

• Et mere hjemligt miljø styrker medarbejdernes oplevelse af at arbejde i et værdigt og menneskeligt rum, hvilket har betydning for både identitet, arbejdsglæde og lysten til at blive på arbejdspladsen.

8) Støjdæmpende kunst

Sidst men ikke mindst: kunstnerisk udsmykning i form af akustikbilleder kan dæmpe støj og forbedre akustikken. Dæmpning af støj påvirker beboernes trivsel, koncentration og energiniveau i positiv retning.

• Et bedre lydmiljø reducerer også mental træthed hos medarbejdere, mindsker stress og gør det lettere at være nærværende i kontakten med beboerne. Medarbejderne vil skulle bruge mindre tid på skærmning af beboere, som er følsomme for støj.

Afsluttende perspektiv ifm. tiltrækning og fastholdelse af medarbejdere

Rekruttering og fastholdelse af medarbejdere hører til blandt de største udfordringer i plejesektoren. Derfor arbejder mange kommuner målrettet med indførelse af velfærdsteknologier, der kan erstatte medarbejdere. Her falder tankerne ofte på robotter, ergonomisk aflastning og forskellige former for sanseteknologi.

I denne artikel har vi sat fokus på det store velfærdsteknologiske potentiale, der ligger i at opfatte (rigtig valgt) kunstnerisk udsmykning ikke bare som en investering i demensvenlig indretning, men også som en investering i medarbejdernes arbejdsglæde og arbejdsmiljø.

Dermed bliver kunsten et konkret og sanseligt bidrag til fastholdelse og rekruttering af medarbejdere i en sektor, hvor netop disse udfordringer fylder mere end nogensinde.