Når kunst bliver til velfærdsteknologi, der tiltrækker og fastholder medarbejdere
Sonovision har leveret tryghedsskabende kunst og indretning til 60 af landets knap 1.000 plejehjem. Det har givet os en solid indsigt i kunstens potentiale for demensudfordrede beboere og deres pårørende.
Men kunst på plejehjem rummer også et andet vigtigt – og ofte overset – potentiale: nemlig muligheden for at tiltrække og fastholde attraktive medarbejdere.
Det er dette potentiale, vi systematisk udfolder i denne artikel med afsæt i anbefalinger til demensvenlig kunst, som beskrevet hos Nationalt Videnscenter for Demens og i øvrig forskning på området.
Herunder gennemgår vi disse demensvenlige egenskaber én for én – med fokus på, hvordan de påvirker plejehjemsmedarbejdere æstetisk og fagligt.
Bemærk: Vi anvender her “kunst” som et samlebegreb for det, der er placeret på væggene. Det dækker over et spekter fra egentlig kunstnerisk udsmykning til hverdagsnære artefakter som amagerhylder, klokkestrenge m.m.
1) Kunst, der er udvalgt og disponeret med omtanke og sans for æstetik
Vi fornemmer ofte intuitivt, om kunstnerisk udsmykning er opsat med omtanke og sans for æstetik. En veldisponeret kunstnerisk udsmykning giver vægge, gange og fællesrum et roligt og mere hjemligt udtryk.
- Medarbejdere er – bevidst eller intuitivt – glade for smukke, gennemtænkte og velindrettede omgivelser. Det styrker stoltheden over arbejdspladsen og påvirker den samlede oplevelse af arbejdsmiljøet i positiv retning.
2) Kunst, der giver udsigt til det grønne
Inden for forskningsområdet helende arkitektur er vinduesudsigt til det grønne et velkendt virkemiddel, når man ønsker at skabe et positivt indtryk af en bygnings rammer. På danske demensplejehjem er det desværre langt fra alle beboere, der har adgang til udsigt over haver og landskaber. Sonovisions billedunivers arbejder derfor bevidst med at bringe sommerlig natur ind i plejehjemmets gange og opholdsrum – også i vinterhalvåret.
- Medarbejdere oplever den grønne, naturbaserede kunst som mental aflastning i en travl arbejdsdag og beskriver ofte rum med gennemtænkt naturkunst som mere imødekommende og mindre institutionsprægede.
3) Kunst, der tiltrækker og fastholder opmærksomhed på en positiv måde
Kunst, der fungerer som det, forskningen kalder en positiv distraktion, kan tiltrække opmærksomhed og fremkalde positive følelser hos beskueren. En gennemtænkt udvælgelse af motiver gavner ikke kun beboerne, men også pårørende og personale.
- Medarbejdere finder faglig og relationel værdi i kunst, der inviterer til samtale, og som giver mulighed for dialog med beboerne på lige fod.
4) Kunst, der fungerer som erindringsværktøj
Afbildninger af genkendelig natur – særligt fotografiske motiver – har evnen til at vække minder og livshistorier hos os alle. I demensplejen er dette særligt værdifuldt, da naturerindringer ofte er noget af det sidste, der slipper vores hukommelse.
- Medarbejdere bruger ofte kunsten aktivt i den personcentrerede omsorg, hvor billederne bliver en indgang til små samtaler, relation og nærvær. Denne mulighed opleves som meningsfuld og stimulerende for fagligt engagerede medarbejdere.
5) Kunst, der fungerer som pejlemærke.
Kunst kan fungere som visuelle pejlemærker, der understøtter orientering og wayfinding på plejehjemmet. Når bestemte motiver knyttes til bestemte steder, styrkes genkendeligheden – også for mennesker med demens. Og det bidrager til ro i hverdagen.
- For medarbejdere betyder tydelige pejlemærker færre afbrydelser og mindre forvirring i hverdagen, hvilket understøtter både effektivitet og arbejdsglæde.
6) Kunst, der er refleksfri og ikke spejler lyskilder og bevægelser
Reflekterende overflader kan skabe uro, misforståelser og utryghed for mennesker med demens. Kunst uden forstyrrende spejlinger giver et mere stabilt og roligt visuelt udtryk.
- Medarbejdere oplever færre situationer, hvor beboere bliver urolige eller misfortolker omgivelserne, hvilket mindsker konflikter og følelsesmæssig belastning i arbejdet.
7) Kunst uden håndlister
Kunst, der ikke forstyrres af tekniske elementer såsom håndlister (gelændere), understøtter oplevelsen af hjemlighed. Vægflader uden håndlister giver mulighed for en fri disponering af kunsten på væggen.
- Et mere hjemligt miljø styrker medarbejdernes oplevelse af at arbejde i et værdigt og menneskeligt rum, hvilket har betydning for både identitet, arbejdsglæde og lysten til at blive på arbejdspladsen.
8) Kunst, der dæmper støj
Sidst men ikke mindst: kunstnerisk udsmykning i form af akustikbilleder kan dæmpe støj og forbedre akustikken. Dæmpning af støj påvirker beboernes trivsel, koncentration og energiniveau i positiv retning.
- Et bedre lydmiljø reducerer også mental træthed hos medarbejdere, mindsker stress og gør det lettere at være nærværende i kontakten med beboerne. Medarbejderne vil skulle bruge mindre tid på skærmning af boere, som er følsomme for støj.
Afsluttende perspektiv ifm. tiltrækning og fastholdelse af medarbejdere
Rekruttering og fastholdelse af medarbejdere hører til blandt de største udfordringer i plejesektoren. Derfor arbejder mange kommuner målrettet med indførelse af velfærdsteknologier, der kan erstatte medarbejdere – ofte med fokus på digitale systemer, robotteknologi og automatisering. Altså velfærdsteknologi, som primært sigter mod at effektivisere og reducere behovet for arbejdskraft.
Det er der helt sikkert en økonomisk gevinst ved.
Men der er mindst lige så meget økonomisk rationale i at skabe en attraktiv arbejdsplads, som kan fastholde dygtige medarbejdere og tiltrække nye til plejehjemmet.
Når demensvenlig kunst tænkes strategisk, fungerer den i praksis som en velovervejet form for velfærdsteknologi – ikke fordi den erstatter medarbejdere, men fordi den understøtter deres arbejdsmiljø, faglige stolthed og arbejdsglæde.
Dermed bliver kunsten et konkret og sanseligt bidrag til fastholdelse og rekruttering i en sektor, hvor netop disse udfordringer fylder mere end nogensinde.
