Måling af afledte omkostninger ved forskellige typer kunst i en psykiatrisk akutmodtagelse
Hvordan påvirker kunst psykiatriske patienters uro og angst? I et amerikansk studie publiceret i 2021 undersøgte man effekten af forskellige typer kunst i en psykiatrisk akutmodtagelse – med bemærkelsesværdige resultater.
Forfatter: Karsten Andersen, indehaver af Sonovision ApS
Opholdsstuen i akutmodtagelsen, hvor undersøgelsen fandt sted.
Baggrund: Studiets rammer
Patienterne blev indlagt via hospitalets akutmodtagelse til observation og vurdering.
- Indlæggelsesvarighed: 3-5 dage.
- Patientgruppe: Enheden havde typisk omkring syv kvindelige patienter ad gangen i alderen 18-65 år.
- Omgivelser: En multifunktionel opholdsstue, hvor patienterne samledes til måltider, aktiviteter og samvær.
Studiet blev udført for at undersøge, hvordan tre forskellige typer kunst påvirkede patienternes angst og uro og udlevering af behovsmedicin (pn-medicin).
Forskningsdesign: Naturmotiver vs. abstrakt kunst
For at undersøge kunstens effekt på patienternes uro og angst blev tre forskellige kunstkategorier identificeret. For hver kunstkategori blev der ophængt en ca. 100×75 cm kunstplakat på hovedvæggen i patienternes opholdsstue i en periode på 16–19 dage. En kontrolperiode uden kunst varede 21 dage.
Den medicin, der blev ordineret som behovsmedicin under de enkelte kunstperioder, blev sammenlignet med kontrolperioden uden kunst. Behovsmedicin refererer til medicin, der kun gives “efter behov” for en specifik tilstand – i dette tilfælde for synlige tegn på uro eller ekstrem angst. Formålet er at sikre, at patienten ikke bliver aggressiv over for sig selv eller andre.
Sygeplejersker fra afdelingen blev interviewet om deres observationer af patienternes reaktioner på kunsten for at få kvalitative indsigter.
1: Naturfotografi: et naturtro landskab udvalgt efter retningslinjerne for kunst i sundhedssektoren (Ulrich & Gilpin 2003, Hathorn & Nanda 2008)
(Ophængt 16 dage)
2: Kunstnerisk gengivelse af et landskab: Maleri af hvedemarker af Van Gogh.
Ophængt 16 dage.
3: Et nonfigurativt abstrakt værk: Jackson Pollock.
(Ophængt 19 dage)
4. Kontrolperiode: Som kontroltilstand havde man en periode på 21 dage med “ingen kunst” på væggen.
Resultater: Naturmotiver var forbundet med mindre uro og signifikant mindre behovsmedicin
Resultaterne viste, at udlevering af behovsmedicin var signifikant lavere på de dage, hvor det realistiske naturfotografi var ophængt, sammenlignet med både kontrolperioden uden kunst og perioden med abstrakt kunst.
Det mere kunstnerisk fortolkede landskabsmotiv af Van Gogh blev også vurderet positivt af personalet, men viste ikke samme statistisk signifikante forskel i brugen af behovsmedicin.
Personalet rapporterede, at enkelte patienter reagerede uroligt på det abstrakte værk. Én patient kastede med billedet, en anden ønskede det vendt om, og en tredje blev ved med at rette på det. Til gengæld beskrev personalet naturmotiverne som mere beroligende og genkendelige.
Studiet fandt ikke signifikante forskelle mellem alle kunsttyper. Derfor skal resultaterne læses som et vigtigt, men lille studie, der peger på, at valg af billedmotiver i psykiatriske miljøer kan være vigtigt.
Økonomisk betydning
Forskerne regnede også på de mulige økonomiske konsekvenser af forskellene i pn-hændelser. Her indgik både medicinudgifter og personaletid.
Omskrevet til årsbasis blev de pn-relaterede omkostninger beregnet til ca. $45.982 i kontrolperioden uden kunst, men kun ca. $18.456 ved det realistiske naturfotografi. Det svarer til en beregnet årlig besparelse på ca. $27.500 i afdelingen.
Tallene viser, at indretning og kunstvalg ikke kun handler om æstetik. Det kan også have betydning for arbejdsgange, uro, medicinforbrug og ressourceforbrug.
Konklusion: Kunstens betydning i psykiatrisk behandling
Studiet peger på, at realistiske naturmotiver kan fungere som positive distraktioner i psykiatriske miljøer og muligvis bidrage til mindre uro og angst hos patienter.
Samtidig understreger studiet, at kunst i psykiatrien bør vælges med omtanke. Abstrakte, kaotiske eller meget fortolkningsåbne motiver kan for nogle sårbare patienter blive oplevet som urolige eller forstyrrende.
Det betyder ikke, at kunst i sig selv behandler psykisk sygdom. Men det fysiske miljø er en del af patientens samlede oplevelse – og velvalgte naturmotiver kan være ét blandt flere enkle greb i arbejdet med at skabe mere rolige og trygge psykiatriske rammer.
Vigtige forbehold
Studiet bør læses med en vis forsigtighed. Det er et lille studie gennemført i én opholdsstue på én akut psykiatrisk afdeling, og resultaterne kan derfor ikke uden videre generaliseres til alle psykiatriske miljøer.
Det valgte abstrakte kunstværk var desuden meget kraftigt og kaotisk i sit udtryk. Studiet viser derfor ikke, at al abstrakt kunst er problematisk. Men det ligger i forlængelse af forskning, der peger på, at urolige, kontrastfyldte og fortolkningsåbne motiver kan være mindre egnede i miljøer med psykisk sårbare patienter.
Endelig kan de økonomiske beregninger ikke overføres direkte til danske forhold. Udgifter til medicin, personaletid og arbejdsgange varierer. Tallene skal derfor først og fremmest ses som en illustration af, at kunstvalg og indretning også kan have betydning for ressourceforbrug.
Bag studiet
Studiet blev udført af U. Nanda, S. Eisen, R. S. Zadeh og D. Owen og publiceret i Journal of Psychiatric and Mental Health Nursing i 2010.
Originalartiklen kan købes her
Tryghedsskabende kunst byder velkommen i psykiatrisk akutmodtagelse
Sonovisions tryghedsskabende kunst bidrager til ro og balance i akutmodtagelsen.
Sonovision har leveret tryghedsskabende kunst til psykiatrien i Svendborg
Sonovision har leveret 50 store lyddæmpende billeder med naturmotiver til OUH’s psykiatriske afdeling i Svendborg.
Hospitalskunst der fremmer helingsprocessen – Evidensbaseret kunst
Sonovision har engageret sig i at indsamle viden om, hvilke typer hospitalskunst, der virker fremmende på helingsprocessen, og det er veldokumenteret, at kunst spiller en væsentlig rolle for helingsprocessen i sygehusmiljøer.
Ulighed i sundhed starter med kunsten i venteværelset
To tredjedele af danske venteværelser er præget af moderne samtidskunst, som virker fremmedgørende på en stor del af den befolkning, som er er tabere i spillet om adgang til sundhed.
Samtidskunst på hospitaler: Er det godt for patienten?
Er vi for ukritiske omkring valg af kunst til hospitalsmiljøer, og hvordan harmonerer valg af samtidskunst med nyere tids forskning i hvilken kunst, der virker positivt på behandlingsforløbet.