Ulighed i sundhed – Det starter med kunsten i venteværelset

Sundhedsstyrelsen har i 2020 udgivet en opsigtsvækkende rapport om social ulighed i sundhed og sygdom. Det er Sonovisions påstand, at ulighed i sundhed starter med kunsten i venteværelset. Herover ses kunst i et venteværelse på Aarhus Universitetshospital.

 

Moderne kunst – find det hos lægen

Prøv at foretage en simpel Googlesøgning på ordet venteværelse, og læg mærke til, hvilke billeder, der er hænger på væggene i danske venteværelser. En hurtig vurdering vil være, at 2/3 af billederne hører til i kategorien moderne samtidskunst. Det er kunst af en type, der er til salg i kunsthaller og gallerier rundt omkring i landet. Kunst, som lidt firkantet sagt signalerer god smag.

Det er Sonovisions påstand, at folk, der kan lide moderne kunst, tilhører den del af befolkningen, som er vindere i spillet om adgang til sundhedssystemets ydelser. De kan lide de billeder, de ser i venteværelset og føler sig trygge derved.

Anderledes vil det være for den store del af befolkningen, for hvem denne type kunst er fremmed. De vil opfatte det som fremmedgørende kunst af en type, som de aldrig ville hænge op i deres eget hjem.

Fremmedgørende vs. tryghedsskabende kunst i venteværelset

DR viste i 2016 en opsigtsvækkende dokumentarserie ”En syg forskel”. Den blev lavet på baggrund af statistik, der viste en forskel på skræmmende 13 år i levealder mellem Aalborg Øst og Hasseris. Der er tale om to Aalborgforstæder, som ligger med mindre end syv kilometers afstand fra hinanden, men som har himmelvid forskel i livsbetingelser.

Det fremgår af dokumentarserien, at befolkningen i Aalborg Øst, er en udpræget følelse af fremmedgjorthed over for sundhedssystemet. Og det er vores formodning, at denne følelse af fremmedgjorthed allerede starter i venteværelset.

Hvis man tager et kig på et gennemsnitligt venteværelse med Aalborg Øst befolkningens briller, er det tænkeligt, at den moderne samtidskunst i venteværelset udstråler offentlig institution. Fremmedgørende kunst, man ikke føler sig tryg ved.

 

Kunst og planter i et venteværelse hos praktiserende læge

Vi har undersøgt sagen…

Sonovision har i december 2020 og januar 2021 i samarbejde med Lægerne på Klosterbakken i Odense gennemfør undersøgelse af, hvorvidt tryghedsskabende kunst sammen med stueplanter kan påvirke patienter i positiv retning i venteværelset. Læs mere her:

Skab tryghed i venteværelset

 

En tankevækkende undersøgelse omkring patienters valg af kunst

I 2014 lavede Sonovision sammen med Odense Universitetshospital en undersøgelse af hvilken kunst patienter vælger. Vi undersøgte, hvad der sker, når det ikke er de raske, der vælger kunst for de syge, men de syge, der vælger kunst til sig selv.

Undersøgelsen blev foretaget på en almen medicinsk afdeling, hvor et bredt udsnit af befolkningen bliver udredt og behandlet for deres sygdom. 130 patienter deltog i undersøgelsen.

Det viste det sig, at moderne samtidskunst, var næsten fraværende i patienternes valg af kunst. Derimod var afbildninger af natur, især fotografisk afbildninger af natur meget populære – Læs mere om denne banebrydende undersøgelse her: hvilken type kunst vælger patienter egentlig?

 

top