Støjdæmpning af aktivitetsrum i Bryghuset – Svendborg Demensby
Demensfaglig konsulent, Annette Søby foran det store støjdæmpende billede af ølhandler Jens Peter Hansen. “Øl-Hansen” havde aftale med Svendborg Bryghus om distribution af øl i Stenstrup og Vester Skerninge. Vi fandt billedet i Egebjerg Lokalhistoriske Forening.
Smuk omdannelse af gammel hestestald til aktivitetshus
Hestestalden i Bryghuset – Svendborg Demensby fungerer som aktivitetshus og mødelokale for alle kommunens plejehjem. Her samles ældre medborgere til aktiviteter og hyggeligt samvær eller spadsereture i den smukke demenshave, der er en integreret del af Demensbyen.
Oprindeligt husede bygningen Svendborg Bryggeris bryggerheste, men med støtte fra Den A.P. Møllerske Støttefond og Svendborg Kommune blev den omdannet til et smukt aktivitetshus, hvor der er lagt vægt på at bevare de oprindelige arkitektoniske detaljer.
Hensynet til arkitekturen gav mindre god akustik
I arbejdet med at bevare den oprindelige arkitektur, blev der gjort mindre ud af at sikre en god akustik i bygningens fællesrum. Det kunne især mærkes, når der var flere brugere i lokalet.
God akustik er vigtigt for alle med nedsat hørelse, og endnu vigtigere, hvis man er udfordret af demens. Derfor besluttede ledelsen at anskaffe støjdæmpende til fællesrummets vægge.
Forbedret akustik har skabt mere ro i fællesrummet
Demensfaglig konsulent, Annette Søby, henvendte sig til Karsten Andersen fra Sonovision, som fremkom med en løsning, der har givet et forbedret lysmiljø i fællesrummet.
Sonovision fik opsat stofbetrukne akustikplader på alle rummets vægge. På den ene væg blev der yderligere opsat et to kvadratmeter stort akustikbillede, med et motiv relateret til de gamle bryghustider. Billedet fandt Sonovision ved gennemsøgning af områdets lokalarkiver.
Demensfaglig konsulent Annette Søby fortæller, at løsningen ikke blot har forbedret akustikken, men også bidraget til en roligere og mere afslappet atmosfære til gavn for både brugere og personale.
På væggene er der opsat indrammede, stofbeklædte akustikplader i farver, der matcher det øvrige interiør.
- Læs mere om støjdæmpning i plejehjem, hospitaler, bosteder og klinikker
- Bedre akustik med støjdæmpende billeder og skærmvægge i plejehjemmet Kastaniehaven
- Derfor er det vigtigt at bekæmpe støj på plejehjem og hospitaler