Atriumhaven – Når billeder åbner døre til livshistorier 🌿
Hvordan tryghedsskabende naturmotiver skaber samtaler, nærvær og ro på det nyåbnede specialplejecenter i Børkop.
Sygeplejerske Tina Gaarde Jensen ved sit personlige yndlingsmotiv: “Rapsmark ved Ulriksholm Slot”. Tina bruger Sonovisions store landskabsfotos i sit arbejde med at formidle værdifulde samtaler med plejehjemmets beboere.
Vægudsmykning som aktiv del af den personcentrerede pleje og omsorg
Atriumhaven i Børkop er Vejle Kommunes nye plejecenter med boliger til både mennesker med stærke demensudfordringer og borgere med psykiske lidelser. I forbindelse med åbningen har Sonovision udsmykket gange og fællesrum med tryghedsskabende landskabsmotiver – nøje udvalgt for at give både beboere og plejepersonale et roligere, mere genkendeligt og mere hjemligt miljø.
Sygeplejerske Tina Gaarde Jensen (nu demenskoordinator i Vejle Kommune) har fra starten benyttet billederne aktivt i sin daglige kontakt med beboerne…
Én gåtur – fire billeder – en halv time fyldt med minder
Tina har sendt os følgende beretning om, hvordan forskellige beboere tiltrækkes af forskellige motiver – og hvordan landskabsmotiverne kan åbne for relationer og fortællinger fra det levede liv. Hør blot hendes beretning fra en halv times hyggelig gåtur i Atriumhavens gange:
“Det første billede, der fangede hendes opmærksomhed var det sjove billede fra Hindsgavl med en masse køer. Jeg spurgte, om hun var født på landet. Det ledte til en lang historie om hendes mormor, madlavning.
Videre til els Sø med den flotte himmel. Her talte vi om ferietid og ture i Danmark som barn og voksen.
Næste billede var det smukke billede med bøgetræet ved Trelde Næs. Det gav anledning til snak om lokale ture, hun havde haft med familien, og hvor de havde været i hendes liv.
Derefter kom vi til klitlandskabet og fyrtårnet ved Blåvandshuk. Det var hendes favoritbillede, fordi det tydeligt bringer mange gode minder op.
Vi brugte knap 30 minutter på roligt at gå rundt og kigge på billederne. Det var en god halv time, hvor fokus var på hendes livshistorie – og der var smilende øjne, mens hun fortalte”
Alt i alt en rig fin og inspirerende fortælling om, hvordan Sonovisions billeder kan inspirere til en varm og nærværende samtale fyldt med minder, smil og livshistorie – og dermed understøtte den personcentrerede pleje og omsorg.
Hvorfor naturmotiver virker i Atriumhaven?
Beboere med demens og psykiske lidelser profiterer af tryghed og genkendelighed. De udvalgte billeder er nøje udvalgt ud fra deres lokale forankring, komposition og visuelle ro. Motiverne fra Hindsgavl, Jels Sø, Trelde Næs og Blåvand har flere funktioner:
- Genkendelighed: Lokale steder giver kognitiv ”forankring” og kan fremkalde minder.
- Samtalestartere: Billederne gør det nemt for personalet at skabe kontakt og invitere til snak.
- Tryghed: Harmoniske naturmotiver dæmper uro og understøtter en følelse af ro.
- Struktur i gangen: De store formater fungerer som visuelle pejlemærker, der gør gangforløb mere overskuelige for beboerne.
Kombinationen af akustikdæmpning og kunst har også gjort gangene mindre lydhårde og mere behagelige at opholde sig i.
De fire billeder der blev besøgt på gåturen
1. Hindsgavl – køerne i engen
Dette motiv åbnede for fortællinger om barndom på landet, mormors køkken og minder knyttet til hverdagsliv og tryghed.
2. Søen med den flotte himmel
Der blev talt om ferietid og ture i Danmark som barn og voksen.
3. Det karakteristiske træ på Trelde Næs
Et lokalt vartegn, der vækker genkendelse og minder om udflugter, vandreture og livet omkring Lillebælt.
4. Klitterne og fyrtårnet ved Blåvandshuk
Beboerens favorit – et motiv fuld af ferieminder, familieoplevelser og glæde. Fyrtårnet fungerer som et stemningsfuldt og stærkt visuelt holdepunkt.
Billederne er sat op, så de på bedste vis fungerer som pejlemærker og understøtter wayfinding. Her er et markant motiv med Egeskov Slot placeret for enden af en lang gang, hvor man skal til venstre for at komme ind i afsnittets fællesrum.






