Sonovision miljøvenlig produktion og cirkulær økonomi
Sonovision cirkulær økonomi i produktionen af akustikbilleder og skærmvægge
Cirkulær økonomi – 100 % recycling af udtjente produkter
Vi er meget bevidste om vores produkters klimaaftryk. Vi har således aftale med vores leverandør om at tage eventuelle udtjente akustikbilleder og skærmvægge retur til recycling. Der er ingen udgifter forbundet med dette undtaget transport til vores leverandør i Odense. Her sørger leverandøren for adskillelse af de returnerede produkter i de forskellige fraktioner, og sender:
- Polyesterstof/tekstiler går til tekstilgenbrug.
- Aluminiumsrammer går til omsmeltning til nye aluminiumsprodukter.
- Rustfrie fødder til skærmvægge slibes og genbruges.
- Akustikplader omsmeltes til nye akustikplader.
- Alle rester i uld gives til lokale skoler, hvor børnene får mulighed for at være kreative.
Vi kan opnå en høj genanvendelsesprocent på vores produkter, da tekstiler ikke limes på absorbenterne, men i stedet bliver spændt ud over rammerne. Dette sikrer, at alle materialer nemt kan skilles fra hinanden, og leveres til korrekt genbrug.
CO2-venlig produktion – Aluminium produceret med grøn strøm
En stor del af Sonovisions produkter består af aluminium, som kræver meget energi i fremstillingsprocessen. Vi har derfor fundet en leverandør, som benytter aluminium, som er produceret ved hjælp af vedvarende energi. Med GreenAl kan vores producent, Alumeco tilbyde profiler fra nyudvunden aluminium med markedets laveste CO2-belastning helt ned til 2,04 kg CO2 pr. kg. Vi er formentlig de eneste i branchen, som tilbyder aluminiumsprofiler produceret på grøn strøm.
Komplet dokumentation og genbestillingssikkerhed
Vi gemmer altid komplet dokumentation for hver eneste levering. Det giver vores kunder en ekstra fordel ved evt. genbestilling. Genbestilling kan både dreje sig om genbestilling af ødelagte akustikbilleder eller skærmvægge, eller det kan dreje sig om tilkøb af yderligere produkter, hvor det er vigtigt, farver på rammer og nuancer i motivet er det samme.