Støj og akustik på plejehjem

Skru ned for kilden til støj og regulér med god akustik

Mobile skærmvægge på Lykkebo plejehjem i Billund med Tina Agergaard Hansen i forgrunden

På Lykkebo Plejehjem skærmer mobile skærmvægge og grønne elementer for støj og forstyrrelser fra køkkenet – og bidrager samtidig til at reducere efterklangstiden i rummet.

Støj er en belastning i plejehjemmets hverdag

Lydmiljøet er sjældent hjemligt og neutralt på et plejehjem. Støj fra køkkener, service, vogne, døre, alarmer og samtaler forstyrrer i rum, der kan være præget af hårde gulve, lofter og vægge. For mennesker med demens, kognitive udfordringer eller nedsat hørelse kan dette føre til:

  • Øget uro og stress.
  • Træthed og koncentrationsbesvær.
  • Besværliggørelse af  kommunikation.
  • Nedsat oplevelse af hjemlighed og tryghed.

Samtidig oplever personalet, at støj forringer arbejdsmiljøet og øger mental belastning i hverdagen.

Akustik handler om hvordan lyden opleves

Akustik handler ikke om, hvor høj lyden er – men om hvor længe lyden bliver i rummet. Dette måles som efterklangstid. Jo flere hårde og glatte overflader et rum har, desto længere lever lyden, og desto mere forstærkes oplevelsen af støj.

Ved at tilføre rummet lydabsorberende materialer – såkaldte absorbenter – kan efterklangstiden reduceres markant. Det giver et roligere og mere behageligt lydmiljø, selv om de samme lyde fortsat er til stede.

Sonovisions akustikbilleder og skærmvægge er udviklet til netop dette formål: at fungere som smukke og effektive lydabsorbenter i plejehjemmets gange og fællesrum.

Sonovisions tilgang: støjreduktion + kunst + mobilitet

Sonovisions akustikbilleder og skærmvægge er udviklet til plejehjem, hospitaler og andre omsorgsmiljøer, hvor både lydmiljø og atmosfære har stor betydning for trivslen i en omskiftelig hverdag.

Vi kombinerer tryghedsskabende naturmotiver med lydabsorberende materialer i både akustikbilleder og skærmvægge.

Samtidig imødekommer vi behovet for mobilitet og fleksibilitet ved at forsyne vores skærmvægge med låsbare hjul. Dermed kan skærmvæggene nemt flyttes hen, hvor de aktuelt gør størst nytte – både i forhold til afskærmning af både støjmæssige og visuelle forstyrrelser.

 

 

Erfaring med identificering af støjkilder i fem plejehjem

I 2021 gennemførte Aarhus Kommune en analyse af lydmiljøet i fem plejehjem. Analysen viste, at de samme typer støjkilder gik igen på tværs af plejehjemmene – der blev bl.a. fundet støj fra:

  • Rulleborde, service og bestik.
  • Opvaskemaskiner og andre hårde hvidevarer.
  • Arbejdsrelaterede samtaler.
  • Alarmer, døre der smækkede og stole der larmede.
  • Medieafspilning og baggrundslyde.

Rapporten mundede ud i fem overordnede indsatsområder med fokus på håndtering af lydkilder, adfærd og organisering – altså et fokus på nedbringelse af støj ved kilden.

Der var derimod ikke fokus på det potentiale, der ligger i afskærmning af støj og rummets evne til at absorbere lyd, som Sonovisions skærmvægge og skærmvægge er optimeret til.

 

Kilder og inspiration

 


Støjdæmpende akustikbilleder til plejehjem

Akustik billeder til hospitaler og plejehjem

Vores akustikbilleder med naturmotiver er specielt udvalgt til pleje- og behandlingsmiljøer.

Akustikbilleder til plejehjem

Støjdæmpende mobile skærmvægge til plejehjem

Lyddæmpende skærmvægge til rumopdeling på hospitaler og plejehjem

Sonovision designer og lyddæmpende skærmvægge, som skaber bedre stemning og et godt lydmiljø i større rum på hospitaler, plejecentre og hospicer.

Mobile lyddæmpende skærmvægge

top