Forvandlingen på Lykkebo Plejehjem i Billund
“Det er blevet så fint og roligt. Vores beboere reagerer positivt, og personalet oplever, at omgivelserne i højere grad inviterer til nærvær og hjemlighed.” – Tina Agergaard Hansen, leder af demensområdet i Billund
Når kunst, akustik og planter bidrager til tryghed for beboere med demens
En vellykket pårørendeaften blev startskuddet til en indretningsmæssig forvandling på plejehjemmet Lykkebo i Billund. I dag er akustikbilleder, mobile skærmvægge og grønne planter med til at skabe en hverdag præget af tryghed, ro og sanselighed – til glæde for både beboere, pårørende og personale.
De mobile skærmvægge deler nu køkken, spise- og hyggeområder, uden at lukke af, og har en markant positiv indvirkning på støjen i plejehjemmet. De valgte akustikbilleder med lokalt inspirerede landskabsmotiver skaber genkendelse giver samtaleemner og understøtter en rolig atmosfære.
Det var et grundlæggende præmis, at Sonovision skulle hjælpe med at bringe naturen ind i Lykkebo. Der blev i den forbindelse anskaffet hylder og kunstige planter til placering på vægge og gulve, så de udgjorde en helhed sammen med akustikbillederne.


