Landskabsbilleder virker beroligende på demente

Demensplejehjemmet Kastaniehaven i Give har store indbydende fotografier af natur væggene. Akustikbillederne fra Sonovision dæmper støj og fremkalder minder hos beboerne. Det kan give god adspredelse i en Coronatid.

Akustikbilleder med scener fra genkendelig dansk natur får minderne frem

Indbydende fotografier af danske landskaber i fuldt flor pryder vægge og skærmvægge på Kastaniehaven i Give. Billederne, der har en fire cm tyk lyddæmpende akustikplade inde i rammen, dæmper lyden og skaber en tryggere hverdag for centrets beboere.

Borgere med demens er særlig udsatte for støj, som kan give uro og virke forstyrrende. De distraherende lyde er nu reduceret markant, og fællesrummene er delt op med skærmvægge, så støjen ikke registreres på samme måde.

”Vi oplever, at borgere med demens, der næsten har mistet deres sprog, får minder og bryder ud i sang, når de ser på Sonovisions akustikbilleder, fordi naturmotivet fremkalder erindringer,” fortæller Sini van der Steen, der er teamkoordinator på Kastaniehaven i Give.

 

Naturmotiv på akustikbillede skaber dialog mellem beboere og personale på plejehjem

Naturmotiver åbner for dialog mellem beboere og personale

På Kastaniehaven oplever medarbejderne, at billederne ikke blot skaber velvære; de åbner også op for dialogen hos både beboere, medarbejdere og pårørende.

”Motiverne får smilet frem hos vores beboere og kalder minder frem. Fotografiet af køer på en mark sætter gang i minderne hos en pensioneret landmand. En markvej får en beboer til at erindre vejen til skolen på bare tæer for mange år siden, og så får vi en god lille snak om den tid,” siger Sini van der Steen.

 

Landskabsmotiv på akustikbillede

Vi sørger for lokalt genkendelige landskabsmotiver uanset om du bor på Fanø eller i Nordsjælland

Forskningen viser, at genkendelige fotografier af natur virker afstressende og har en positiv indflydelse på vores velbefindende, blodtryk og puls. For at beboerne på et lokalt plejehjem skal have de bedste muligheder for at genkende motiverne allierer vi os med dygtige lokale fotografer, når vi skal løse en udsmykningsopgave. Dermed kan beboerne se sig ind i motiverne uanset som de bor på Fanø Plejehjem eller på et plejecenter i Nordsjælland.

 

Skærmvægge skaber hyggelige nicher på plejehjem

Skærmvægge skaber hyggelige nicher for beboerne

På Kastaniehaven bruger de kunsten fra Sonovision både på vægge og skærmvægge til at indrette små nicher, hvor beboerne kan skabe ro i hjemlige omgivelser.

”Borgere med demens bliver let stressede, hvis der er for mange ”ting”, som støjer i deres omgivelser. Derfor ryddede vi vores gange for nips og møbler for at skabe overskuelighed. Nu lader vi blot billederne tale. Skærmvæggene bruger vi til at skabe små hyggelige kroge, hvor det støjdæmpende element også er en stor fordel”, forklarer Sini van der Steen.

Læs mere om demensvenlig indretning på plejecenter Kastaniehaven

top