Nyt naturfotografi til Sonovisions samling af helende landskaber

 

Hvordan finder vi de rigtige naturmotiver til vores akustikbilleder?

Hos Sonovision gennemtrawler vi løbende nettet for at finde danske naturbilleder af høj kvalitet. Finder vi velegnede motiver, prøver vi at få fat i fotografen, og forsøger at købe rettighederne til at bruge billedet til vores akustikbilleder og lyddæmpende skærmvægge.

Nogle gange er vi på jagt efter naturmotiver fra en bestemt egn, fordi vi skal udsmykke et plejehjem eller et hospital i området. Har vi den slags bundne opgaver forsøger vi systematisk at afdække, hvilke gode naturfotografer, der er i et givet område.

På Fanø er der hverken bøgeskove eller brølende kronhjorte

Det skete fx. i forbindelse med en større opgave med udsmykning af Fanø Plejecenter med akustikbilleder og lyddæmpende skærmvægge. På Fanø er der hverken bøgeskove eller brølende kronhjorte. I stedet er der masser af klitter, vadehav og Vesterhav med strandskader.

Andre gange er vi ikke på udkig efter en speciel kategori af billedmotiver, men falder tilfældigt over en guldklump. Det skete i forbindelse med ovenstående billede fra Nordby Bakker på Samsø.

Motivet fra Samsø indeholder mange af de kvaliteter, vi går efter, når vi skal finde naturfotografier, som vi kan bruge til vores samling af evidensbaseret kunst til hospitaler og plejehjem.

 

Billedet vil nu kunne købes som akustikbillede: Udsigt over Nordby Bakker på Samsø

 

Tags

top